Rune Westensee: "Du skal turde at tage chancer"

Af
Mads Brix
Download Danmarks største rapport om digitaliseringen i revisor-branchen.

Få viden, erfaring og perspektiver fra de digitale rådgivere gennem rapporten. Her kan du møde Rune Westensee, revisor HD-R hos Tal og Tanker.

Hvad efterspørger jeres kunder, og har denne efterspørgsel ændret sig?

– Kunderne efterspørger løbende rådgivning og en mere flydende dialog kontra ”gamle dage”, hvor man kun måske snakkede med sin revisor en eller to gange om året.

Hvordan kan I, som rådgivere, hjælpe jeres kunder?

– Der er åbnet et helt nyt marked op. Rådgivere kan nu sælge løbende rådgivning til deres kunder, hvor vi diskuterer nuværende og relevante problemstillinger i stedet for problemer, der skete for flere måneder siden. Kunden ønsker at bruge så lidt tid på sit bogholderi som muligt, så de kan bruge tiden på at vækste i stedet. Det er der, hvor rådgiveren skal være skarp i sin rådgivning omkring optimering af de interne processer, ellers skal kunden nok finde en anden rådgiver.

Hvad er de største muligheder ved digitaliseringen af revisorbranchen?

– Effektivisering og optimering er nøgleordene. Målet er at bruge mindst muligt tid på bogholderi og kontorarbejde, så man kan bruge sin tid på at styrke virksomheden i stedet. At kunne tage beslutninger ud fra et up-to-date bogholderimateriale og lave langsigtede beslutninger frem for at tage beslutninger på baggrund af en halvt år gammel balance er alfa og omega. Virksomheden kan ikke tage bedre beslutninger end det materiale, de har. Garbage in, garbage out.

Hvilke udfordringer står revisorbranchen overfor?

– Der ligger et pres på rådgiverne, at den moderne revisor skal have en større digital og teknisk forståelse. Kunderne kræver, at rådgiverne kan hjælpe med at optimere deres virksomhed, så kunden sparer mest mulig tid, som derimod kan bruges på deres forretning. Mit bud er, at den traditionelle bogholder lige så stille udgår og bliver omskolet til at blive en controller, som observerer bogholderiet og griber ind, hvor der er ting, som skal korrigeres.

– Men revisionshusene skal ikke være nervøse for at prøve forskellige digitale løsninger af. Revisionshusene behøver ikke blive digitale fra den ene dag til den anden. Men jeg anbefaler, at man prøver forskellige løsninger af og ser, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Hvad er dine tre skarpe råd til revisorbranchen i 2021?

1. Tag chancer.
evisorvirksomheder skal ikke være nervøse for at prøve nye digitale løsninger af og se, hvad der fungerer for dem. Det er vigtigt at skabe en kultur internt i virksomheden, hvor de ansatte ikke er nervøse for at prøve nye ting af.

2. Lyt til kundens behov.
Tag dialogen med kunden om, hvad de ønsker for at deres hverdag bliver nemmere. Revisoren har en tendens til at sælge en løsning, som hedder et regnskab samt bogføring to gange årligt. Men det er vigtigt at huske på, at kunderne er forskellige.

3. Snak på tværs af generationer.
De yngre medarbejdere og de mere erfarne revisorer bør snakke mere sammen. Der er en tendens til, at de mere erfarne revisorer siger, at ”sådan plejer vi at gøre”. Hvorfor kan tingene ikke gøres anderledes? De erfarne revisorer bør lytte til de unge. Men de unge skal også lære af de erfaringer, de ældre revisorer har.

Book et møde og hør mere om dine digitale muligheder med Crediwire.